Naturlige og bæredygtige materialer

Naturlige og bæredygtige materialer spiller en afgørende rolle i enhver facaderenovering. Hos Humlebæk Facaderenovering er vi specialiserede i murerarbejde herunder pudsning, kalkning og filtsning der alle er essentielle trin i processen med at genskabe og forny facader.

Alle de materialer, vi bruger, er baseret på kalk. Bygningskalk er et naturligt udvundet og åndbart materiale, der sikrer, at dit hus ikke bliver “lukket inde”.

Tørringsperioden er længere for kalkmørtel end for cement. Denne tørringsproces sikrer, at fx væggen når at sætte sig, som den skal, inden materialerne tørrer og stivner.

Huse, der er pudset eller filtset med kalkmaterialer, står meget smukke og levende. Kalkproduktets naturlighed skinner igennem i et fint spil af forskellige nuancer, der gør at facaden eller væggen er spændende at se på – ikke mindst fordi nuancerne følger og harmonerer med de fire årstider.

Når du vælger kalkprodukter til dit hus, tilfører du det en god blanding af noget råt, varmt og naturligt – en helt særlig form for rustik glød.

Vi rådgiver naturligvis om det rette materialevalg og sparrer også gerne med dig, når du skal vælge den farve, der passer bedst til dit hus og omgivelserne.

Materialerne